Et intens lyttende publikum fik lørdag aften på baltoppen i Ballerup sange fra albummet "Bagateller" blandet med Michael Vesterskovs egne sange, til dels far albummet "Hjertets vagabond" og "Længslernes alle" for til slut at spille to helt nye kompositioner "Måske" og "Lykkestrejfer". Det hele blev bundet sammen af historier og fortællinger om det at være menneske - både før i tiden og nu, om vores længsler og søgen for at finde den lykke, som måske ikke findes, eller som dukker op i små eller store strejf.
Michael Vesterskov og bandet spillede en poetisk, tankevækkende koncert, hvor energi, skrøbelighed og styrke gik hånd i hånd.